Individuel terapi
Jeg tilbyder individuel terapi/samtaler til unge og voksne.
Jeg har særlig erfaring og ekspertise inden for følgende områder:
- Vanskeligheder i nære relationer med andre (med kæreste, familie, børn, venskaber)
- Selvværd: Vanskeligheder i relationen til én selv, negativ selvopfattelse
- Traumer
- Tab, belastninger, livskriser
- Forældreskab og familieliv
- Borderline personlighedsforstyrrelse

Individuel terapi
De fleste mennesker oplever perioder i livet, hvor psykisk ubalance begynder at fylde så meget følelsesmæssigt, at det påvirker evnen til at håndtere dagligdagen. Det kan være akutte kriser, psykisk lidelse, eksistentielle kriser, sorg, lavt selvværd, stress, ængstelse, problemer i relationer til andre eller omvæltninger i uddannelses- eller arbejdssituation. Det kan i sådanne situationer være en stor hjælp at konsultere en professionel psykolog. Eller måske ønsker du simpelthen at blive klogere på dig selv, din situation eller dine handlemønstre.
Tavshedspligt
Som autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening er jeg underlagt Psykologloven, hvilket betyder, at jeg har tavshedspligt og er underlagt de fælles nordiske etiske regler. Tavshedspligten omfatter alle de forhold, som psykologen erfarer under udøvelsen af sit erhverv. Klienten er således sikret fuld diskretion.