De 24 styrker
De 24 styrker er 24 menneskelige kvaliteter som psykologer har identificeret på tværs af verdens kulturer. Alle mennesker har alle 24 styrker i varierende grad, men særligt interessant er det at kende sine såkaldte topstyrker – de 5 styrker der er stærkest i dig. Når du anvender dine topstyrker giver det dig energi, robusthed og en følelse af autenticitet. 

Kort om testen
Karakterstyrke-testen findes på dansk og består af en række spørgsmål, der besvares på ca. 15 – 20 minutter, hvorefter du får en prioriteret liste over dine karakterstyrker.

  • Man skal lade sig registrere for at deltage, men det er helt gratis.
  • Hjemmesiden er på engelsk, men når man først har registreret sig og valgt dansk sprog, er selve testen på dansk.
  • Man skal forholde sig til 120 udsagn og afkrydse i hvilken grad de er sande for én selv.
  • Efterfølgende får man gratis en liste over de 24 styrker i rækkefølge, hvor det er de 5 første, der er dine topstyrker.

Når du tager styrketesten vil du opleve at visse spørgsmål kan virke lidt “amerikanske” i deres formulering. Tag dig ikke af det. Statistiske analyser og gentagne forskningsprojekter har verificeret styrketesten og understreget dens relevans og pålidelighed – også i Danmark!

Når du kender dine topstyrker, begynder udviklingsarbejdet med at få dem sat i spil. For eksempel er det oplagt at være bevidst om opmærksomt og aktivt at sætte dine topstyrker i spil indenfor områder, der udfordrer dig i hverdagen. Pointen med at inddrage ressourceperspektivet er, at vi bliver i stand til at arbejde mere bevidst med at indrette vores liv i overensstemmelse med nogle af vores inderste værdier.

Hvis man ikke gør noget aktivt for at få det godt, så får man det dårligt. De fleste ved godt, at det forholder sig sådan, når vi taler om motion, men pointen her er, at det også gælder personlig udvikling og stort set alle andre områder.
– Hans Henrik Knoop, Lektor med særlige kompetencer, Aarhus Universitet

Stina Nanis 5 topstyrker

  • Mod og tapperhed
  • Kreativitet og originalitet
  • Social intelligens
  • Humor og leg
  • Venlighed og generøsitet
Psykolog Vordingborg
Pippis topstyrke - Mod og tapperhed
Ghandis topstyrker - beskedenhed og tilgivelse
Terapi Vordingborg
Einsteins topstyrker - Nysgerrighed og kreativitet
Dalai Lamas topstyrker - Venlighed og generøsitet